Gå til indhold

Velkommen til Danmarks nye fængsel

Sep 27, 2017

I dag, onsdag den 27. september, er den officielle indvielsesdag for det nye Storstrøm Fængsel på Falster. Fængslet blev budt velkommen af både Kriminalforsorgens direktør, justitsminister Søren Pape Poulsen og den lokale borgmester.

Kriminalforsorgens direktør Thorkild Fogde ankommer til det nye fængsel sammen med justitsminister Søren Pape Poulsen. Kriminalforsorgens direktør Thorkild Fogde ankommer til det nye fængsel sammen med justitsminister Søren Pape Poulsen.

I dag, onsdag den 27. september, er den officielle indvielsesdag for det nye Storstrøm Fængsel på Falster. Fængslet blev budt velkommen af både Kriminalforsorgens direktør, justitsminister Søren Pape Poulsen og den lokale borgmester.

Salen i det spritnye Storstrøm Fængsel blev langsomt fyldt op med mennesker under Kørners maleri, der var kommet for at være med til den officielle indvielse af fængslet.

De mange besøgende blev budt velkommen af Kriminalforsorgens direktør Thorkild Fogde.

”Det er et stort privilegium efter kun seks måneders ansættelse at kunne åbne et helt nyt fængsel – som i øvrigt ligger nær Thorkildstrup,” sagde han blandt andet, inden han gav ordet videre til justitsminister Søren Pape Poulsen.

Høj sikkerhed
Justitsministeren lagde vægt på, at der i det nye fængsel ikke er tale om luksuriøse forhold, men til gengæld et topmoderne og sikkert fængsel.

”Jeg er glad for, at fængslet lever op til alt det man kan forvente af et nyt moderne fængsel. Sikkerheden er i fokus, og det styrker trygheden for vores dygtige og helt uundværlige fængselsbetjente,” sagde Søren Pape Poulsen, og understregede, at der ikke er en kriminel, der ikke kan sidde i Storstrøm Fængsel, hvor der er lagt stor vægt på muligheden for at sektionere ned til ganske få indsatte og derved holde dem adskilt fra hinanden.

”Det giver os mulighed for at sætte mere konsekvent ind over for dem, der ikke opfører sig ordentligt. Jeg glæder mig til at følge det nye fængsel,” sagde justitsministeren, inden han afsluttede med et held og lykke til Kriminalforsorgen.

Lokal velkomst
Også borgmester John Brædder fra Guldborgsund Kommune så åbningsdagen af Storstrøm Fængsel som en historisk dag.

”Jeg ser selvfølgelig gerne, at fængslets ansatte flytter hertil,” sagde borgmesteren, der roste både Kriminalforsorgen og arkitekterne for byggeriet.

”Etableringen af fængslet har stor betydning for lokalområdet. Og frygten for, at det skulle føre mere kriminalitet med sig har Kriminalforsorgen manet fuldstændig i jorden”.

Dagen bød også på taler af direktør Max Karlsson fra Rambøll som repræsentant fra rådgiverkonsortiet, Erik Bang, der er chef for Koncern Anlæg i Kriminalforsorgen og områdedirektør Rasmus Andersen.

Åbningsdagens underholdning blev leveret af Fangekoret og Guldborgsund Musikskole.

Med Storstrøm Fængsel har Kriminalforsorgen bygget til fremtiden, lød det blandt andet fra områdedirektør Rasmus Andersen ved dagens åbningsceremoni.

Fangekoret havde blandt andet en takkesang på repertoiret til det flinke personale fra Lars, der har afsonet i 12 år.

PRESSEVAGT

presse@krfo.dk
7255 4141
+45 7255 4141

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyheder på mail