Herstedvester Fængsel

Herstedvester Fængsel er et lukket fængsel med 166 pladser, hvoraf 23 pladser er i halvåbent regi. Fængslet modtager indsatte fra hele landet og Færøerne. Det er Kriminalforsorgens specialfængsel til indsatte, som har behov for psykiatrisk, psykologisk og/eller sexologisk udredning og behandling.
Fængslet har ni afdelinger, heraf bl.a. en visitationsafdeling til sædelighedsdømte med korte domme, en kvindeafdeling, en misbrugsbehandlingsafdeling, en halvåben afdeling samt en afdeling for indsatte, som i Grønland er dømt til afsoning af tidsubestemt forvaring, og som ikke har ønsket sig overført den lukkede Anstalten i Nuuk til fortsat udståelse af forvaring.
Herstedvester Fængsel hører under Kriminalforsorgen Øst. Du kan finde mere information om kriminalforsorgens organisering på siden struktur.
Læs Tilsynsrapport for Herstedvester Fængsel og Resumé af påbud
Læs Undervisningsmiljøvurdering for skolen på Herstedvester Fængsel.
Arbejde
Tilbud om AMU-kurser, bl.a. rengørings- og hygiejnekurser, truckkurser mv. Der er mulighed for at anvise arbejde til de indsatte ved produktionsfag som:
Grafiske fag (bl.a. med æskeproduktion), montage (værksteds- eller cellearbejde), metalfag, træfag, grønlandsk kunsthåndværk mm.
Herudover er der mulighed for beskæftigelse med vedligeholdelse af bygninger og grønne områder, rengøring/gangmand, depot og lager.
Uddannelse
Undervisningstilbud inden for AVU, bl.a. dansk, engelsk, matematik, naturfag, historie og samfundsfag, FVU dansk og matematik, dansk som andetsprog, selvstudium HF-enkeltfag, specialundervisning i visse fag og dansk for ordblinde.
Behandling
Behandlingsprogrammer: sexologisk, psykiatrisk og psykologisk udredning og behandling. Reflekterende samtaler, behandling for misbrug, Styrk og Vind, Nye veje – Anger Management og VFP (voldsforebyggende program), dialog mod vold.
Besøg
Besøgstilladelse
Før du kan bestille tid, skal du ansøge om tilladelse til besøg. Den indsatte skal sende ansøgningsskema til den besøgende.
Tidsbestilling
Tirsdag og torsdag kl. 14.30 – 15.30
Lørdag og søndag kl.9.30-10.30
Telefonnummer 72 55 66 55
Besøgstider
Lørdag og søndag
08:30 – 10:45
11:15 – 13.30
Tirsdag og torsdag
14.15 – 15.30
16.00 – 17.15
17.45 – 19.00
19.30 – 20.45
Overførsel af penge til indsat
Hvis du vil indbetale penge til en indsat, skal du bruge kriminalforsorgens indbetalingsløsning.
Generelt om afsoning
Fængslet har ca. 220 medarbejdere inden for en række forskellige faggrupper, heraf ca. 130 fængselsbetjente. Personalesammensætningen afspejler fængslets behandlingsspeciale.
