Nørre Snede Fængsel

Nørre Snede Fængsel består af et åbent afsnit med 75 pladser og et lukket afsnit med 85 pladser. Derudover er der en særlig afdeling med 15 straf- og isolationspladser. Fængslet beskæftiger cirka 140 medarbejdere.
Nørre Snede Fængsel hører under Kriminalforsorgen Vest. Du kan finde mere information om kriminalforsorgens organisering på siden struktur.
Læs Tilsynsrapport for Nørre Snede Fængsel
Læs Undervisningsmiljøvurdering for skolen på Nørre Snede Fængsel.
Arbejde
I det åbne afsnit kan man beskæftige med bygningsvedligehold, skov- og parkarbejde, træfag, eller arbejde i centrallager, depot og uddannelsescenter.
I det lukkede afsnit kan man deltage i skole/Motus (idrætsprojekt med fokus på resocialisering), rengøringshold og montagearbejde.
Uddannelse
Nr. Snede Fængsel har disse tilbud om uddannelse:
- FVU (forberedende voksenundervisning) i dansk og matematik
- AVU i dansk, matematik, engelsk (naturvidenskab og samfundsfag)
- AMU-kurser af forskellig art, for eksempel systemstillads, motorsavskurser, grundlæggende rengøringshygiejne, almen fødevarehygiejne samt diverse kurser inden for træindustrien.
Desuden er der begrænset mulighed for:
- Selvstudie/fjernundervisning
- Frigang til forskellige kurser/uddannelse, Teknisk Skole m.m.
Besøg, udgang og telefon
For indsatte i åben afdeling
Før du kan komme på besøg, skal du have en besøgstilladelse
Besøgstid bestilles af den indsatte. Besøg af voksne foregår på den afdeling, hvor den indsatte bor. Besøg af børn under 18 år eller advokat foregår i et særligt besøgslokale.
Besøgstid
Besøgstiden for voksne: 10:00-15:00.
Besøgstiden for børn (under 18): 10:30 til 12:30 eller 12:45 til 14:45.
Afbud
Ring tlf. 72 55 60 26
For indsatte i lukket afdeling
Før du kan komme på besøg, skal du have en besøgstilladelse. Du skal også ansøge om telefonisk kontakt med indsatte i lukket afdeling.
Besøgsbookning afsonere
Indsatte booker selv besøg efter aftale med deres pårørende.
Besøgsbookning arrestanter uden brev og besøgskontrol
De pårørende ringer ind og booker besøg. Der sendes besked til de pårørende på e-boks med information om hvordan besøgsbookningen fungere.
For afsonere og arrestanter afvikles der besøg følgende dage
Onsdag 15:00-19:30
Lørdag 8:30 -15:30
Søndag 8:30 -15:30
De enkelte dage indeholder flere besøgsblokke
Besøgsbookning arrestanter med brev og besøgskontrol
De pårørende kontakter sagsbehandleren ved politiet der så står for besøgsbookningen.
Afbud 7255 5900
Udgang
Hvis den indsatte skal have udgang, skal fængslet have en bekræftelse om udgang fra den eller de personer, som den indsatte ønsker udgang til.
Hent bekræftelse til udgang fra åben afdeling
Hent bekræftelse til udgang fra lukket afdeling
Overførsel af penge til indsatte
Hvis du vil indbetale penge til en indsat, skal du bruge kriminalforsorgens indbetalingsløsning.
Generelt om afsoning
Fængslet i Nr. Snede er beliggende på Vejlevej ud til A13 mellem Viborg og Vejle.
