Gå til indhold
Kriminalforsorgen > Om kriminalforsorgen > Nyt og presse > Nyheder > , , , > Vilkårene er strammet for rocker- og bandemedlemmer

Vilkårene er strammet for rocker- og bandemedlemmer

Jul 08, 2017

Den 1. juli trådte Folketingets nye bandepakke i kraft. Den strammer blandt andet reglerne for rocker- og bandemedlemmers adgang til prøveløsladelse og besøg.

Den 1. juli trådte Folketingets nye bandepakke i kraft. Den strammer blandt andet reglerne for rockere og bandemedlemmers adgang til prøveløsladelse og besøg.

Folketinget har med virkning fra den 1. juli 2017 vedtaget en række ændringer af blandt andet straffeloven og straffuldbyrdelsesloven for at styrke indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet.

Indsatte, der er dømt efter straffelovens paragraf 81a, og terrordømte, der ikke er idømt udvisning, vil fremover kun få mulighed for prøveløsladelse, hvis de har deltaget i et exit-program eller et lignende program, som Kriminalforsorgen har fastsat. Hvis de efter de betingelser får lov til at blive prøveløsladt, skal de fortsætte med at deltage i programmet i prøvetiden.

Indsatte rockere og bandemedlemmer kan heller ikke få besøg af medlemmer fra deres egen gruppering, hvis gruppen er i en voldelig konflikt med en anden gruppe, medmindre der er helt særlige grunde, der taler for besøget.

Hvis politiet mener, at en indsat har en ledende rolle i en rockergruppe eller i en bande, skal vedkommendes besøg overværes, og breve og telefonsamtaler skal gennemlæses og aflyttes, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt.

Om paragraf 81a
Paragraf 81a bliver brugt, når der er tale om en forbrydelse, der har baggrund i en konflikt mellem grupper af personer, hvor der er blevet brugt våben. Hvis 81a bliver brugt, kan straffen for forbrydelsen forhøjes til det dobbelte.

PRESSEVAGT

presse@krfo.dk
7255 4141
+45 7255 4141

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyheder på mail