Gå til indhold
Kriminalforsorgen > Om kriminalforsorgen > Nyt og presse > Nyheder > Rygning forbudt i fængslerne

Rygning forbudt i fængslerne

Mar 31, 2017

Fra den 1. april bliver det forbudt at ryge på cellerne.

Fra den 1. april bliver det forbudt at ryge på cellerne.

Fra den 1. april må der ikke længere ryges inden døre i Kriminalforsorgens fængsler, arresthuse og pensioner. Man må stadig gerne ryge udendørs.

De indsatte i fængsler og arresthuse må ikke opbevare tobak, cigaretter og udstyr til rygning – for eksempel pibe, cigaretfiltre og rullemaskine – i deres celle. Tingene skal i stedet lægges i et skab uden for cellen, som de indsatte selv har nøglen til.

Hvis man overtræder reglerne, får man en disciplinærstraf, som kan være en advarsel, bøde eller strafcelle.

Folketingsbeslutning
Det er Folketinget, der har besluttet, at det fra den 1. april 2017 er forbudt at ryge indendørs i Kriminalforsorgens institutioner. Baggrunden for beslutningen er blandt andet, at både indsatte og ansatte længe har følt sig generet af cigaretrøg indenfor. Ved at forbyde rygning indendørs bliver generne ved passiv rygning mindre.

PRESSEVAGT

presse@krfo.dk
7255 4141
+45 7255 4141

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyheder på mail