Gå til indhold
Kriminalforsorgen > Om kriminalforsorgen > Nyt og presse > Nyheder > Nye regler om foto og signalement af indsatte

Nye regler om foto og signalement af indsatte

Apr 05, 2019

Der er kommet nye regler om foto og signalement af indsatte i fængsler, arrester og pensioner.

Der er kommet nye regler om foto og signalement af indsatte i fængsler, arrester og pensioner.

Sideindhold

Den 1. februar 2019 fik kriminalforsorgen med en lovændring bedre muligheder for at optage foto af de indsatte. Der er derfor sat øget fokus på registrering af foto og signalement af indsatte i fængsler, arrester og på pensioner. Det betyder blandt andet, at der nu er krav til, hvor hurtigt og hvor ofte foto og signalement af indsatte skal være tilgængelige og opdateres i kriminalforsorgens klientsystem. Der er desuden en klar beskrivelse af, hvordan et foto af en indsat skal tages.

Chef for Koncern Sikkerhed i kriminalforsorgen Lars Rau Brysting fortæller, at reglerne primært er lavet for at understøtte det daglige fængselsarbejde, hvor det i mange sammenhænge er afgørende, at vi har grundlæggende og opdaterede oplysninger om de indsatte. Han understreger, at kriminalforsorgens nye regler blandt andet er lavet for at styrke kontrollen ved besøgsafvikling, og at det er afgørende, at foto og signalement er opdaterede i den forbindelse.

De nye regler understøtter også samarbejdet med politiet, hvor kriminalforsorgen nu bedre kan give foto og signalement, hvis der f.eks. er brug for det i forbindelse med efterforskning eller en undvigelse.

PRESSEVAGT

presse@krfo.dk
7255 4141
+45 7255 4141

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyheder på mail