Gå til indhold
Kriminalforsorgen > Om kriminalforsorgen > Nyt og presse > Nyheder > 29 nye elever klar til at blive fængselsbetjente

29 nye elever klar til at blive fængselsbetjente

Nov 01, 2017

Fysisk træning, konflikthåndtering, etik og psykologi er nogle af fagene på skoleskemaet, når 29 mænd og kvinder 1. november starter på uddannelsen til fængselsbetjent.

Uddannelseschef Anne Bunimowicz byder eleverne velkommen til den treårige uddannelse i Kriminalforsorgen. Uddannelseschef Anne Bunimowicz byder eleverne velkommen til den treårige uddannelse i Kriminalforsorgen.

Den 1. november starter 29 nye elever på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, der ligger i Birkerød nord for København. Gennem de kommende tre år skal eleverne – i vekselvirkning mellem teori på skolebænken og praksis ude i fængslerne – lære den svære opgave det er at være fængselsbetjent.

”I har sagt ja til at gå ind i et rigtig spændende og vigtigt job. Et job, der stiller krav om rummelighed og ordentlighed, og hvor I skal evne at forvalte stor magt på statens vegne,” sagde uddannelseschef Anne Bunimowicz, da hun bød eleverne velkommen.

Uddannelsen til fængselsbetjent tager tre år – og der er jobgaranti. Der optages elever til betjentuddannelsen fire gange om året.

Læs her om uddannelsen er noget for dig

PRESSEVAGT

presse@krfo.dk
7255 4141
+45 7255 4141

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyheder på mail