Samarbejde med civilsamfundet

Kriminalforsorgen har en lang tradition for at samarbejde med civilsamfundet på det kriminalitetsforebyggende område. Via civilsamfundet får dømte mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter, danne nye netværk og få hjælp til at forberede sig til et liv uden kriminalitet.
Civilsamfundsorganisationer supplerer kriminalforsorgens kriminalitetsforebyggende arbejde i arrester, fængsler og under tilsyn.
Kriminalitetsforebyggende arbejde i kriminalforsorgen
Det forebyggende arbejde indgår i den daglige opgaveløsning hos fængselsbetjente, socialrådgivere, værkmestre, skolelærere osv. Det sker både i mødet med den dømte, men også via en bred vifte af indsatser og beskæftigelsesaktiviteter, bl.a. arbejde, uddannelse, programvirksomhed og misbrugsbehandling.
Læs mere her: Ud af kriminalitet – Kriminalforsorgen
Sikkerhed
Sikkerhedsforanstaltninger har betydning for både forberedelse og gennemførsel af bl.a. civilsamfundets aktiviteter med indsatte og tilsynsklienter. Sikkerhedsniveauet varierer i arrester, lukkede fængsler, åbne fængsler og udslusningsfængsler.
Forberedelse
Civilsamfundsorganisationer har ansvaret for at forberede og uddanne organisationens frivillige og ansatte i de særlige forhold, der gør sig gældende, når man udfører opgaver i kriminalforsorgens institutioner. Det gælder bl.a. i forhold til regler om sikkerhed og tavshedspligt.
Civilsamfundsorganisationers frivillige og ansatte skal, før de får adgang til kriminalforsorgens institutioner, underskrive følgende erklæringer:
– Erklæring med tilladelse til, at kriminalforsorgen foretager et træk i Kriminalregistret
Kort over eksisterende nationale indsatser
Kriminalforsorgen samarbejder både med en række lokale og nationale aktører i civilsamfundet.
Kontakt
Civilsamfundsorganisationer, der ønsker at afsøge muligheder for samarbejde med kriminalforsorgen, bedes kontakte kriminalforsorgens områdekontorer.
– Områdekontoret i Kriminalforsorgen Øst – Kriminalforsorgen
– Områdekontoret i Kriminalforsorgen Vest – Kriminalforsorgen
Hvis du vil være frivillig, skal du kontakte én af de organisationer, som vi samarbejder med. Se kort ovenfor.
Civilsamfundspulje
Læs mere om kriminalforsorgens civilsamfundspulje her
Datasikkerhed
Civilsamfundsorganisationer, der samarbejder med kriminalforsorgen, skal leve op til gældende regler om behandling af personoplysninger, herunder reglerne i EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR), når organisationen indsamler, modtager og anvender personoplysninger. Se mere her: datatilsynets hjemmeside