Gå til indhold

Polititorvets Arrest

Billede af Politigårdens Fængsel

Polititorvets Arrest ligger på Københavns Politigård og har plads til 25 indsatte. Politigården blev opført 1918-24 af arkitekt Hack Kampmann i såkaldt streng neoklassicistisk stil med søjlegange a la Alhambra.

Siden september 2020 er Politigårdens Fængsel lavet om til Polititorvets arrest.

Det er en almindelig arrest for B+B indsatte og varetægtsarresterede samt udvisningsdømte, der kan begå sig under lidt friere forhold.

Arresten fungerer med ‘åbne døre’, hvilket vil sige, at de indsatte har mulighed for at bevæge sig rundt på deres afdeling, modsat andre arrester hvor de indsatte er spærret inde på deres celler det meste af tiden.

De indsatte har mulighed for at udføre cellearbejde.

Polititorvets Arrest hører under Kriminalforsorgen Øst. Du kan finde mere information om kriminalforsorgens organisering på siden struktur.

Læs Sundhedsfaglig tilsynsrapport for Polititorvets Arrest.

Besøg

Tidsbestilling

Onsdag og søndag kl. 13.00 til 16.00 på tlf. 7255 5150

Besøgstider

Mandag til og med torsdag samt søndag: kl. 15.00 og 15.15

Afbud

Tlf. 7255 5480

Husk gyldig billedlegitimation med vellignende foto (pas, kørekort, opholdstilladelse eller borgerkort). Andre former for legitimation er ikke gyldigt. OBS! Mobil app kørekort er ikke gyldigt billedlegitimation på Polititorvets Arrest. Børn under 12 år kan få adgang ved at fremvise sygesikringsbevis.

Forsvarere og andre samarbejdspartnere

Der skal altid bookes besøg, da antallet af møderum begrænset. Der kan bookes et lokale i tidsrummet 9-19 på alle dage.

Politibesøg

Hvis en klient har besøgskontrol, skal den besøgende kontakte politiets sagsbehandler for besøgsgodkendelse.

Herefter skal den besøgende kontakte ’Besøgskontrollen’ på tlf. 35 21 92 94 eller mail: kbh-vf@politi.dk og bestille en besøgstid. Telefontiden er mandag-fredag kl. 09.00-11.00.

Besøgstid: Besøg sker efter aftale.

Ændringer omkring besøg skal oplyses til besøgskontrollen senest kl. 9.00 hverdagen før besøget.

Højst 2 besøgende (2 voksne eller 1 voksen og 1 barn).

Husk gyldig billedlegitimation med vellignende foto (pas, kørekort, opholdstilladelse eller borgerkort). Andre former for legitimation er ikke gyldigt. OBS! Mobil app kørekort er ikke gyldigt billedlegitimation på Polititorvets Arrest. Børn under 12 år kan få adgang ved at fremvise sygesikringsbevis.