Familie og børn
Hele familien bliver påvirket, når et familiemedlem kommer i fængsel. Det er vigtigt, at I har mulighed for at opretholde kontakten, mens et familiemedlem er varetægtsfængslet eller afsoner en straf.
Det kan være svært at være i familie med en indsat. Man står måske alene med ting, man før var to om, samtidig med at tiden for mange kan være fuld af uvished, bekymring og modsatrettede følelser. Der er flere steder at få hjælp og støtte til både bekymringerne og mere praktiske spørgsmål.
Både for den indsatte og familien er det vigtigt at bevare kontakten. Hvis der er børn i familien, giver det dem tryghed – og kontakten giver indhold i livet for den indsatte. En god kontakt til familien er en af de vigtigste faktorer for, at den indsatte efter fængslingen kan leve et liv uden kriminalitet.
Du kan her finde oplysninger om hjælp og støtte, praktiske forhold som pårørende og råd om, hvordan man håndterer situationen overfor børn i forskellige aldersgrupper.
Kontakt til den indsatte
Telefon
Hvis din pårørende er varetægtsfængslet, kan han/hun ikke uden videre ringe til dig. I åbent fængsel kan de indsatte have en mobiltelefon i cellen, hvorfra de kan ringe hjem. I lukket fængsel kan de indsatte ringe til ti personer, der på forhånd skal være godkendt.
Breve og pakker
Al post til indsatte bliver åbnet og kontrolleret, mens den indsatte er til stede. Breve fra den indsatte kontrolleres, før kuverten lukkes. Breve bliver normalt ikke læst. I visse tilfælde kan indsatte i varetægt være underlagt brevkontrol.
Besøg
Man kan besøge sin pårørende i arrest eller fængsel, men man skal først søge besøgstilladelse. Under varetægtsfængsling kan besøg være underlagt kontrol.
Børn under 15 år skal ledsages til besøg. Der kan søges transportstøtte til et barn og dets ledsager.
I de lukkede fængsler findes der besøgslejligheder med mulighed for overnatning.
Du kan læse mere om vilkårene for kontakt på siderne Varetægt og Besøg og udgang.
Disciplinærstraf kan begrænse kontakt
Disciplinærstraf kan begrænse indsattes mulighed for kontakt med pårørende (ikke nærtstående).
Hvis man som varetægtsarrestant eller afsoner bryder ordens- og sikkerhedsmæssige regler i kriminalforsorgen, risikerer man at få en disciplinærstraf. Denne straf kan indebære et midlertidigt udgangsforbud samt midlertidig begrænsning af retten til besøg, brevveksling og telefoni.
Bemærk at kriminalforsorgen ikke må underrette relevante pårørende om, at indsatte har fået en disciplinærstraf, med mindre den indsatte samtykker dertil. Der er derfor risiko for, at fx udgang eller besøg aflyses med kort varsel, uden at kriminalforsorgen kan begrunde hvorfor.
Hjælp og støtte
Der er flere steder, hvor man kan få hjælp og støtte og svar på sine spørgsmål, både i og uden for kriminalforsorgen.
Pårørendelinjen, hvor både voksne og børn kan ringe. Man kommer til at tale med en socialrådgiver fra Kriminalforsorgen. Man kan være anonym, hvis man foretrækker det. Åben man-fredag 9.00-14.00 samt 19.00-21.00, søn- og helligdage 12.00-16.00. Tlf. 70 26 04 06.
Savn er en forening for pårørende og børn af indsatte, hvor man kan få hjælp og støtte. Se mere på foreningens hjemmeside.
Særligt for børn og unge:
Børnetelefonen, telefon 11 61 11 kan hjælpe, hvis du har personlige problemer, hvis du bliver mobbet, eller hvis du bare har brug for at tale med en voksen. Der er åbent fra kl. 11.00-23.00.
Røde Kors ”Ung på linje”, telefon 70 12 10 00. Det er unge, der tager telefonen, og du kan tale med dem om alt. Der er åbent søndag til torsdag fra 19.00-22.00. Røde Kors har også samtalegrupper for børn mellem 7 og 17 år.
Pjece for forældre
Som voksen har man mange overvejelser om, hvor meget man skal fortælle børnene, og hvor meget de forstår. Der er børneansvarlige i alle fængsler og arresthuse, som den indsatte kan tale med. Familien kan også søge hjælp hos kommunen.
Nedenfor kan man hente en folder om, hvordan man kan hjælpe børnene med hverdagens udfordringer, når et familiemedlem er i fængsel.
Download “Hvad er bedst for børnene”
Mest for børn
Tre typer af fængsler
Et arresthus og et fængsel er en særlig verden, som man kommer til at kende, hvis et medlem i familien bliver fængslet. De fleste børn har en masse spørgsmål, som presser sig på, og som skaber usikkerhed. Tal med de voksne som du har tillid til, og del dine tanker med voksne og andre børn. Det skaber større tryghed, når man ikke er alene med bekymringerne.
Der er tre typer af fængsler. De kaldes åbne fængsler, lukkede fængsler og arresthuse.
Åbne fængsler: Hvis din far eller mor er i et åbent fængsel, er der mere frit end i andre fængsler. Åbne fængsler er normalt for folk, der skal være i fængsel i højst fem år. For at være i et åbent fængsel skal man overholde de regler, som fængslet har lavet. Man må f.eks. ikke gå uden for fængslets område. Hvis man ikke overholder fængslets regler, kan man blive flyttet til et lukket fængsel.
Lukkede fængsler hedder sådan, fordi alle porte og døre er låst hele tiden. De lukkede fængsler bruges til folk, som skal være længe i fængsel. Lukkede fængsler er også til folk, som ikke skal så lang tid i fængsel, men som har overtrådt reglerne, mens de har siddet i et åbent fængsel.
Arresthuse: Hvis din far eller mor er i et arresthus, er det nok, fordi politiet er ved at finde ud af, om din far eller mor har lavet noget kriminelt. Det hedder varetægtsfængsling. Arresthuse er ikke beregnet til, at man skal være der så længe. Der er ikke så meget at lave som i de rigtige fængsler. Nogle mennesker sidder også i arresthus, efter de har fået en straf.
I alle fængsler og arresthuse er der fotohæfter, så du kan se, hvordan der ser ud der hvor din forælder opholder sig.
Hvad laver man i fængslet?
I et fængsel skal man arbejde eller gå i skole, fuldstændig som man skal uden for fængslet.
Arbejde og skole
Der er værksteder og skoleklasser i de fleste fængsler. I værkstederne laver man måske gartnerarbejde, møbler eller andre ting, som forskellige folk kan bruge. Det kan også være, man er med til at lave mad eller gøre rent. Man får løn for arbejdet, men ikke så meget.
Når man har været i fængsel længe, og man klarer sig godt, kan man måske få lov til at arbejde eller gå i skole uden for fængslet.
Hvis din far eller mor er i fængsel, fordi politiet er ved at undersøge, om din far eller mor skal have en fængselsstraf, så behøver han eller hun ikke arbejde eller gå i skole.
Fritid
I fritiden skal din far eller mor gøre rent, vaske tøj, købe ind og lave mad, ligesom man skal uden for fængslet. Din far eller mor kan også dyrke sport, lave sin hobby eller hygge sig med de andre i fængslet. I nogle fængsler kan man også være med i sportsturneringer sammen med almindelige klubber. Nogle steder kan man også lave træsløjd, læder-arbejde og keramik.
I nogle fængsler er der et bibliotek. Det kan også være, at de indsatte bliver kørt til kommunens bibliotek, eller der kommer en bogbus til fængslet.
Penge
Din far eller mor får penge for at arbejde i fængslet eller gå i skole. De penge kan bruges til at købe mad eller andre ting. Pengene får de på et betalingskort, som de kan bruge hos fængslets købmand.
Cellen
Din far eller mor har sikkert sit eget værelse i fængslet. Værelserne kaldes også celler. De mindste celler er cirka syv kvadratmeter. Det vil sige, at der er plads til en seng, et skrivebord, et tv og et lille skab eller nogle hylder. I nogle celler er der også toilet og bad. Man må gerne have nogle af sine egne ting med – for eksempel tøj, bøger og billeder. Mange er glade for at have billeder af familien, breve og flotte tegninger på deres opslagstavle.
Mad i fængslet
Når man er i fængsel, skal man selv købe ind og lave mad. Man kan enten købe det i en forretning i fængslet eller bestille det hos en købmand. I de fleste fængsler laver man maden i fælles køkkener, og nogen spiser i madklubber. I arresthusene bliver maden serveret.
Besøg mor eller far
Hvis din far eller mor har været i fængsel et par uger eller mere, må han eller hun måske gerne få besøg. Men først skal din far eller mor spørge fængslet om lov. Det er din far eller mor, som skal invitere.
Hvis du kan komme på besøg, skal I for det meste være i et særligt besøgsrum. I nogle af de åbne fængsler kan man få besøg på sin celle. Hvis din forældre ikke har fået dom endnu, er der måske en betjent med under besøget.
Det er meget forskelligt, hvordan der ser ud i besøgsrummene, men der er som regel lidt legetøj, man kan låne, eller bøger man kan læse i. I nogle fængsler er der legepladser. Du og dine ting vil blive undersøgt af en fængselsbetjent, før du får lov at komme ind i besøgsrummet.
Udgang
Når din far eller mor har været i fængsel et stykke tid, kan han eller hun få lov til at besøge familien en gang imellem, hvis det går godt. Hvor lang tid der går, afhænger blandt andet af, hvor lang en straf din far eller mor har fået. Når far eller mor kommer på besøg hjemme hos familien, siger man, at de er på udgang.
Breve og telefon
Din far eller mor må skrive breve, og du må også gerne sende breve og tegninger. Men hvis din fars eller mors sag stadig undersøges af politiet, kan det godt være, at brevet bliver læst af en politimand, før din far eller mor får det.
I de lukkede fængsler kan man ringe fra en telefon på afdelingen, og man må kun ringe til de mennesker, som fængslet har sagt, at din far eller mor må ringe til. Det kan godt være, at personalet i fængslet lytter til samtalen. Det kan være, din far eller mor ikke må ringe i et stykke tid, fordi politiet er ved at undersøge sagen.
I de lukkede fængsler kan din mor eller far ringe til dig, men du kan ikke ringe til dem. I de åbne fængsler har man en mobiltelefon på cellen, som man låner af fængslet.
Mobiltelefon
Din far eller mor må ikke have mobiltelefon med i fængslet. Du må heller ikke have mobiltelefon med, når du besøger din far eller mor.
Hvornår kommer man ud?
Din far eller mor kommer ud af fængslet, når straffen er afsonet. Man siger, at de bliver løsladt. Men måske kommer de ud før. Det kommer an på, hvordan det går for din far eller mor i fængslet. Mange bliver løsladt, når 2/3 af tiden er gået. Hvis man for eksempel skal være i fængsel i tre år, kan man blive løsladt efter to år.
Til fagfolk
Pjecer til fagfolk
I Danmark er der hver dag ca. 4.000 børn med en forælder i fængsel. En forælders fængsling er for de fleste børn en stor belastning.
Som lærer, pædagog, sagsbehandler eller anden fagprofessionel er der grund til at være særlig opmærksom på barnets trivsel, når en forælder fængsles. Du kan hjælpe med at fastholde barnet i velkendte rammer og fællesskaber, og du kan bidrage til forudsigelighed og tryghed i en hverdag, der er præget af store forandringer.
For at understøtte lærere, pædagoger og sagsbehandleres og arbejde med børn af indsatte, har kriminalforsorgen udarbejdet en infografik og tre foldere om emnet målrettet de tre faggrupper.
Heri kan du læse om nogle af de vilkår, der gør sig gældende for børn med en indsat forælder og om, hvad du kan gøre. Du kan læse om tilbud i Kriminalforsorgen, og hvem du kan kontakte for sparring og hjælp.
Link til pjecerne findes her:
