Gå til indhold

Prøveløsladelse

Billede af Pension Kværndrup

Der skal tages stilling til prøveløsladelse, når 2/3 af straffen er afsonet.

Prøveløsladelse indebærer, at man skal overholde nogle vilkår fra kriminalforsorgen, for eksempel at holde sig fri af misbrug og møde op til samtaler. Hvis man ikke overholder vilkårene, kan man blive fængslet igen.

Omkring hver fjerde får nej til at blive prøveløsladt og forbliver indsat i hele strafperioden – enten fordi de ikke kan acceptere vilkårene for løsladelsen, eller fordi kriminalforsorgen mener, at der er stor risiko for, at de begår ny kriminalitet.

For at blive prøveløsladt skal man have et sted at bo og kunne klare sig økonomisk.

Personalet i fængslet og hjemkommunen vil hjælpe med at få de praktiske forhold for løsladelsen bragt i orden, uanset om man bliver prøveløsladt eller løsladt efter fuld afsoning.

Nogle indsatte kan blive prøveløsladt allerede efter halvdelen af straffen, hvis der er særlige grunde til det, for eksempel hvis man har gjort en særlig indsats for at komme fri af kriminalitet.

Det er i nogle tilfælde muligt at blive udstationeret i sit hjem med fodlænke i de sidste seks måneder af afsoningen.

Udslusningsfængsler

Nogle indsatte kan bo på en af kriminalforsorgens udslusningsfængsler i den sidste del af afsoningen. Udslusningsfængsler er ofte en del af udslusningen efter en lang fængselsstraf og skal skabe en blødere overgang mellem fængslet og friheden. Man bor på udslusningsfængslet, men kan i dagtimerne gå på arbejde eller deltage i uddannelse. Alle udslusningsfængsler modtager såvel mænd som kvinder, og på nogle kan beboerne under særlige omstændigheder medbringe børn.

Forvaring og livstid

Indsatte, der er dømt til forvaring, kan ikke prøveløslades, men de kan prøveudskrives af retten. Livstidsdømte kan tidligst blive prøveløsladt, når de har afsonet 12 år.

Benådning

Benådning sker kun i ganske ekstraordinære tilfælde. En dømt kan f.eks. blive benådet, hvis der er nogle helt særlige og tungtvejende grunde, som taler imod, at man afsoner straffen. Det kan for eksempel være, at man bliver alvorligt fysisk eller psykisk syg af at afsone, eller at man lider af en livstruende sygdom. De fleste benådninger sker, før den dømte er i gang med at afsone sin fængselsstraf.