Medarbejderstøtte

Det kollegiale sammenhold betyder rigtigt meget for ansatte i kriminalforsorgen. Man arbejder sammen og dyrker idræt sammen, og mange ansatte ses også privat.

Det er med til at skabe en kultur, der er helt speciel for kriminalforsorgen. Det kan være svært at blive afskåret fra den, hvis man som alvorligt tilskadekommen ikke kan varetage sit job eller ophører med at arbejde i kriminalforsorgen.

Derfor arrangerer kriminalforsorgen netværksmøder forskellige steder i landet, hvor nuværende og tidligere ansatte, der er alvorligt tilskadekomne efter en arbejdsrelateret skade kan mødes og danne nye fællesskaber. De nærmeste voksne pårørende er også velkomne ved møderne. Her vil de få mulighed for at etablere fællesskaber med andre pårørende i samme situation.

Læs mere om netværksmøder her

Som nyansat i kriminalforsorgen underskriver man en tavshedserklæring. Det betyder, at det er ulovligt at videregive oplysninger om klienter, it, sikkerhedsmæssige forhold på tjenestesteder og oplysninger, der hører under privatlivet.

Tavshedspligten, som har lovhjemmel i blandt andet forvaltningsloven, ophører ikke, selvom du holder op med at arbejde i kriminalforsorgen.

Tavshedspligten betyder ikke, at man ikke kan tale med sine nærmeste om sine oplevelser på arbejdet i kriminalforsorgen. Men mange undlader at fortælle deres nærmeste pårørende om deres oplevelser, fordi de kan være bekymrede for, om de bryder deres tavshedspligt. Andre undlader at tale om oplevelser, fordi de ikke vil gøre familien utryg, eller fordi de gerne vil holde arbejdsliv og privatliv adskilt.

Kriminalforsorgen anbefaler, at medarbejdere giver pårørende mulighed for at støtte dem, og det gøres bedst i en åben dialog med familien om både gode og dårlige oplevelser i dagligdagen. Samtalerne kan godt føres uden, at man overtræder sin tavshedspligt, så længe man ikke videregiver fortrolige oplysninger om klienter og sikkerhedsmæssige forhold.

Kriminalforsorgen gennemfører målrettet sagssupervision til de medarbejdere, der arbejder på de mest belastende afdelinger.

Formålet med kriminalforsorgens supervisionsordning er blandt andet at skabe læring og refleksion i forhold til det daglige arbejde med de indsatte samt at ventilere de daglige udfordringer. Under supervisionen vender deltagerne eksempelvis konfliktfyldte situationer og taler om, hvilke nye handlingsmønstre der ville være gode i fremtidige situationer.

Supervisionen  kan handle om belastninger i arbejdet, hverdagssituationer og konkrete udfordrende indsatte. Under supervisionen kan der også være faglige oplæg fra supervisor, der skal øge forståelsen for udfordringerne i de efterfølgende cases.

Der er mødepligt til supervision, da det er vigtigt, at hele gruppen bidrager med såvel udfordringer som løsninger.

Alle supervisorerne har relevant supervisionsfaglig uddannelse.

Formålet med kriseberedskabet er at hjælpe og støtte medarbejdere, der har været ude for en voldsom hændelse. Ledelsen indgår i kriseberedskabet for at støtte medarbejderne og for at få viden og indsigt i, hvilke forhold der kan ændres for at forebygge fremtidige hændelser.

Kriseberedskabet består af følgende elementer:

I. Akutsamtale – afholdes af en leder, så vidt muligt lige efter en voldsom hændelse. Ved akutsamtalen vurderes behov for yderligere initiativer, og der sikres akut hjælp/aflastning. Alle medarbejdere involveret i hændelsen deltager.

II. Defusing – en lidt længere samtale, som gennemføres af en leder i de første timer efter hændelsen. Alle medarbejdere involveret i hændelsen deltager. Der vejledes om, hvordan de enkelte medarbejdere kan få yderligere bistand ved psykolog hos kriminalforsorgens sundhedsordning. Herefter vurderes behov for debriefing.

III. Debriefing – en struktureret samtale af ca. to timers varighed, der afholdes mellem tre og ti døgn efter hændelsen. En uddannet debriefer fra et af kriminalforsorgens fire områdeforankrede debrieferkorps er samtaleleder. Der vejledes om, hvordan de enkelte medarbejdere kan få yderligere bistand af en psykolog gennem kriminalforsorgens sundhedsordning.

IV. Ledelsesmæssig opfølgning – nærmeste leder følger løbende op med de involverede medarbejdere efter en hændelse for at sikre, at de får den nødvendige hjælp.

Sundhedsordningen er et tilbud til alle medarbejdere i Kriminalforsorgen. Sundhedsordningen dækker arbejdsrelaterede skader og belastninger – og indeholder psykologisk rådgivning, fysioterapi, kiropraktik.

Ring alle hverdage mellem kl. 8.00-18.00 på tlf. 7255 4495.

Du kan få flere informationer om sundhedsordningen her

Akut krisehjælp
Ordningen indeholder også AKUT krisehjælp døgnets 24 timer til voldsomme episoder. AKUT krisehjælp skal rekvireres af en leder og via samme telefonnummer.

PrimaCare står for den fysiske del af sundhedsordningen, og Dansk Erhvervspsykologi (tidligere Dansk Krisekorps) leverer den psykologiske rådgivning.

Kriminalforsorgens sundhedsordning handler om at gøre noget forebyggende, FØR den akut opståede skade fører til et langvarig mén eller en sygemelding.

Arbejdsrelateret skade?
For at du kan benytte sundhedsordningen, skal den skade eller belastning, som du ønsker behandlet være arbejdsrelateret. Er du i tvivl om, hvorvidt din skade er arbejdsrelateret, så er du altid velkommen til at kontakte det sundhedsfaglige personale hos visitationslinjen på 7255 4495.  Det er det sundhedsfaglige personale, der afgør, om der er tale om en arbejdsrelateret lidelse. Hvis der ikke er tale om en arbejdsrelateret lidelse, kan fagpersonerne kun rådgive dig telefonisk og henvise dig til de offentlige muligheder.

Hvad kan du forvente – basisforløb
Som udgangspunkt tilbydes alle ansatte i Kriminalforsorgen med en arbejdsrelateret skade/lidelse et basisforløb i sundhedsordningen. Et basisforløb varer alt mellem 1 og 6 behandlinger/konsultationer.

Der kan i særlige tilfælde ske forlængelse af basisforløbet.  Der vil løbende blive taget stilling til, om der er den forventede fremgang i behandlingen af skaden i forhold til årsagen for henvendelsen, eller om der skal sættes ind med andre behandlingstilbud til dig.

Det er altid en sundheds- eller psykologfaglig vurdering, hvor mange behandlinger/konsultationer du har behov for.

Vi anbefaler, at du også opsøger din læge med henblik på eventuelt at komme på venteliste til tilbud i det offentlige, såfremt det viser sig at du har brug for en længerevarende behandlingsindsats.

Forlængelse af forløb
I særlige tilfælde kan et forløb vare længere end basisforløbene. Hvis behandleren vurderer, at der er grundlag for at forlænge med lidt flere behandlinger, kontakter behandleren vores leverandør af sundhedsordningen og drøfter muligheden for tildeling af flere behandlinger.

Her kan du finde pjecer og foldere, der handler om medarbejdersikkerhed og det at være ramt af alvorlig tilskadekomst:

OBS pjece – guide til symptomer i forhold til nedslidning og PTSD 2021

Pjece til alvorligt tilskadekomne om støtteforløb

Forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden (pjece)

Forebyggelse af PTSD (værktøjskasse)

Når din pårørende er blevet ramt på sit arbejde (pjece)

Netværksmøder for alvorligt tilskadekomne – vejen til nye fællesskaber

Kriminalforsorgens støtteordninger til nuværende og tidligere ansatte er forankret i Koncern HR.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Mail: KHRstotte@krfo.dk
Tlf.: 7255 3923 mellem kl. 8.00-12.00.

Fortrolige oplysninger bør sendes gennem e-Boks eller borger.dk, så du sender som sikker mail og beskytter dine data.

Data, du har oplyst til os, vil blive behandlet fortroligt efter dataforordningens regler. Data vil ikke blive delt og vil ikke kunne tilgås af andre end ansatte i Koncern HR.