Ud af kriminalitet

Kriminalforsorgens formål er at bidrage til et samfund med mindre kriminalitet. Derfor gør vi en målrettet indsats for at resocialisere de dømte og hjælpe dem til at klare en fremtid på den rette side af loven.

Handleplan

Vi udarbejder en handleplan for alle dømte bortset fra dem, der afsoner i fodlænke. Handleplanen er et redskab i arbejdet med at planlægge en koordineret og systematisk indsats både under afsoningen/tilsynsperioden og – for så vidt angår afsonere, der ikke er dømte til udvisning – for tiden efter denne.

Det er en grundlæggende tanke i handleplansarbejdet, at det foregår i et aktivt og fortløbende samarbejde med den dømte, således at denne gives medansvar for planlægning og tiltag under og efter afsoningen.

RNR principperne

I kriminalforsorgen arbejder vi efter RNR-principperne (engelsk: Rsk, Need and Responsivity; dansk: risiko, behov og modtagelighed). I jo højere grad man følger RNR principperne, des mere effektivt kan man forebygge, at en tidligere dømt person falder tilbage til ny kriminalitet (den såkaldte recidivrisiko).

Risikoprincippet: Hvem skal prioriteres i forhold til resocialiserende indsatser?
Risikoprincippet forholder sig til, hvem der bør gennemgå en resocialiserende indsats. Jo større klientens risiko for tilbagefald er, desto mere intensiv bør indsatsen være.

Behovsprincippet: Hvad bør den resocialiserende indsats indeholde?
Behovsprincippet forholder sig til, hvad den resocialiserende indsats skal indeholde. Ifølge behovsprincippet skal vi primært fokusere på risikofaktorer, som påvirker klienten i forhold til at begå ny kriminalitet. Det øger for eksempel risikoen for tilbagefald, hvis klienten er misbruger, ikke har en uddannelse, eller hvis der er mange kriminelle i klientens omgangskreds.

Modtagelighedsprincippet: Hvordan skal indsatserne gennemføres?
Modtagelighedsprincippet handler om, hvordan vi bør udføre og tilpasse vores indsatser til klienternes forudsætninger og individuelle læringsstile.

Mere om RNR principperne:

• Bonta, J., & Andrews, D. A. (2017). The Psychology of Criminal Conduct (6th ed.). New York: Routledge.
• Clausen, S. (2017). Indførelsen af RNR-principperne i den danske kriminalforsorg. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 104(1), 28-59.
• https://www.publicsafety.gc.ca/cnt/rsrcs/pblctns/rsk-nd-rspnsvty/rsk-nd-rspnsvty-eng.pdf

Risikovurdering med LS/RNR

LS/RNR er en metode til at afdække klientens risiko for tilbagefald til kriminalitet. Vurderingen bygger på et semi-struktureret interview, der afdækker centrale risikofaktorer i forbindelse med kriminalitet og forhold omkring klientens fysiske og psykiske helbred, økonomi mm.

Resultatet af LS/RNR-vurderingen giver en indikation af tilbagefaldsrisikoen (lav, mellem eller høj). Desuden får vi et billede af, hvilke risikoområder vi bør prioritere, når vi arbejder med klienten.

Certificering
For at kunne lave risikovurderinger med LS/RNR skal du være certificeret. Hvis du bliver ansat som socialrådgiver i kriminalforsorgen er det derfor obligatorisk at deltage i LS/RNR-uddannelsen.

MOSAIK

MOSAIK er en intensiv og struktureret tilsynsmodel, som er udviklet på baggrund af RNR-principperne.

Under et MOSAIK-forløb undersøger vi klientens holdning og tænkning i forhold til kriminalitet, træner nye sociale færdigheder og skaber motivation for positiv forandring.

Hvordan forløber et MOSAIK-tilsyn?
I MOSAIK-tilsyn arbejder klient og rådgiver imod fælles mål. Målene er knyttet til klientens LS/RNR-vurdering, som viser hvilke områder, der skal arbejdes med, for at klientens risiko for ny kriminalitet kan nedbringes. Et mål kan således være at komme ud af et misbrug, påbegynde en uddannelse eller forbedre kontakten til betydningsfulde personer i klientens liv.

Hvordan bliver man MOSAIK-rådgiver?
Hvis du vil være MOSAIK-rådgiver i kriminalforsorgen, skal du deltage i MOSAIK-uddannelsen. Uddannelsen varer i alt syv dage og er fordelt på tre trin. På uddannelsen bliver du introduceret til de enkelte klientøvelser i MOSAIK og lærer, hvordan du bruger grundlæggende spørge- og lytteteknikker. Efter uddannelsen skal du løbende styrke og vedligeholde din viden og dine færdigheder, og du vil få feedback på dine samtaler.

Den gode løsladelse

Hvis man skal ud af kriminalitet, er det vigtigt, at der er noget at vende hjem til efter afsoning, også efter en varetægtsfængsling. Derfor samarbejder vi med alle landets kommuner for at sikre, at både afsonere og varetægtsfængslede ved, hvor de kan søge hjælp og støtte efter løsladelsen.

Læs mere om samarbejde med kommunerne

EXIT – for dømte fra bander og rockergrupper

Exit er et tilbud, der skal hjælpe indsatte ud af rocker- og bandemiljøet. Man kan begynde et exitforløb, både mens man er varetægtsfængslet og under afsoning.

For indsatte er det alene kriminalforsorgen, der har ansvaret for arbejdet med exit. Der er en central exitenhed i direktoratet og lokale exitansvarlige i alle fængsler, arresthuse og pensioner. Det er direktoratets exitenhed, der vurderer og beslutter, om en indsat er motiveret og egnet til at komme i exit under en indsættelse.

At forlade rocker- og bandemiljøet er en grundlæggende ændring af ens liv og adfærd. Det er en langvarig proces, og exitforløbet planlægges individuelt efter den enkeltes afsoningsforløb, situation og behov.

Når den indsatte skal løslades, overdrager kriminalforsorgen sagen til den lokale exitenhed. Denne enhed består af Kriminalforsorgen i Frihed, politi og kommune.

Læs om exit på fri fod