Gå til indhold
Kriminalforsorgen > Om kriminalforsorgen > Tal og fakta > For studerende og forskere

For studerende og forskere

Kriminalforsorgen modtager mange henvendelser fra studerende og forskere, som ønsker at lave undersøgelser eller anden research på kriminalforsorgens område.

Kriminalforsorgen foretager ved hver henvendelse en faglig og ressourcemæssige vurdering. Generelt ønsker kriminalforsorgen at hjælpe og imødekomme studerende og forskere , men vi kan være nødsaget til at takke nej, hvis det ud fra en ressourcemæssig betragtning ikke er muligt at imødekomme henvendelsen på det givne tidspunkt.

Som studerende eller forsker er det en fordel at følge nedenstående retningslinjer forud for henvendelsen til kriminalforsorgen:

  • For at kunne behandle forespørgslen er det vigtigt, at den er så konkret og præcis som mulig. Foretag altid en grundig research i åbne kilder, på kriminalforsorgens hjemmeside og andre steder, inden du henvender dig til kriminalforsorgen.
  • Ønsker du en case til en opgave, skal du følge denne fremgangsmåde.
  • Ønsker du specifikke tal, kan du orientere dig i kriminalforsorgens side om “tal og fakta”, herunder årsstatistikken.
  • Findes det ønskede tal ikke, kan du søge en aktindsigt.

Henvendelse bedes rettet til presse@krfo.dk eller 7255 4141.

Særligt for specialestuderende, ph.d. studerende, forskere og konsulenter
Du skal sende en ansøgning med en beskrivelse af dit projekt/ønske om undersøgelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen, Center for Straffuldbyrdelse, Koncern Kriminalitetsforebyggelse, Strandgade 100, 1401 København K eller på mail csf@krfo.dk.

Ansøgningen skal indeholde:

  • En projektbeskrivelse med undersøgelsestidspunkt, undersøgelsens kontekst (dvs. om det er et forskningsprojekt, et speciale, en ph.d. afhandling eller andet), navn på vejleder, anvendte metoder og data, evt. teoretisk referenceramme, formål med undersøgelsen og forventet tidspunkt for afrapportering
  • Dit navn, kontaktoplysninger og et kort CV

Kriminalforsorgen foretager en faglig vurdering af projektet og kommer med en anbefaling til institutionerne, hvor det i sidste ende er ledelsen og personalet i den enkelte institution, der giver den endelige tilladelse.

Som studerende og forsker er du forpligtet til at overholde Datatilsynets regler vedr. behandling af personoplysninger.

Læs mere om Datatilsynets regler