Gå til indhold

Værkstedsarbejde

Billede fra træproduktionen, fremstilling af en stol

Dagligt beskæftiges ca. 900 indsatte i vore institutioner med produktionsarbejde på reelle arbejdspladser, hvor vi forsøger at afspejle tilsvarende arbejdspladser i samfundet. Både i fængslerne og i mange arresthuse er der værksteder, hvor de indsatte arbejder med samleopgaver og produktion inden for forskellige håndværk.

Vi har værksteder og produktion på områderne tekstil, grafisk, metal, træ, levnedsmidler og montagearbejde. Alle produkter og serviceydelser afsættes på markedsmæssige vilkår.

Montage- og pakkearbejde

Vi udfører pakke- og montageopgaver i de fleste fængsler og arresthuse. På værkstederne udfører vi samle- og pakkeopgaver efter kundens anvisninger, uanset hvor stor eller lille opgaven er.

Samle- og montageopgaver kommer ofte fra det lokale erhvervsliv, og vi samarbejder løbende med omkring 200 firmaer om opgaver.

Kontakt os på 72554350 eller pr. mail produktion@kriminalforsorgen.dk så hjælper salgskontoret med at finde en samarbejdsmulighed tæt på din virksomhed.

Tekstil

Nål og tråd samt fingersnilde bruges til alt fra syning af muleposer i genbrugsmaterialer til møbelpolstring i vores tekstilværksteder.

Mange produkter bruges i Kriminalforsorgens egne institutioner, men med vores alsidige maskinpark kan vi også tilbyde at løse syopgaver for din virksomhed.

Kontakt os på 72554350 eller pr. mail produktion@kriminalforsorgen.dk så hjælper salgskontoret med at finde en samarbejdsmulighed tæt på din virksomhed.

Grafisk

Vores grafiske værksteder fremstiller egne publikationer, tryksager og kuverter samt specialkuverter til private virksomheder. Derudover laver vi æsker til medaljer, der uddeles af Ordenskapitlet, andre håndlavede æsker samt kreative serigrafiopgaver.

Vi sætter en ære i at holde fast i mange af de gamle håndværksmæssige dyder, når det kommer til vores grafiske arbejde.

Alle opgaver kan laves i både små og store oplag.

De grafiske værksteder samarbejder med det lokale erhvervsliv og Kriminalforsorgen samt en række andre offentlige institutioner.

Kontakt os på 72554350 eller pr. mail produktion@kriminalforsorgen.dk så hjælper salgskontoret med at finde en samarbejdsmulighed tæt på din virksomhed.

Metal

Vi løser opgaver lige fra simple bore- og drejeopgaver til fremstilling af stel til  hæve-sænkeborde i vores kontormøbelserie.

Vi udfører svejseopgaver i sort metal og rustfrit.

Af øvrige produkter kan nævnes stumtjenere, skoleborde, havelåger og kæmpe-griller. Vi kan måske også hjælpe din virksomhed med metalopgaver.

Kontakt os på 72554350 eller pr. mail produktion@kriminalforsorgen.dk så hjælper salgskontoret med at finde en samarbejdsmulighed tæt på din virksomhed

Træ

I træproduktionen arbejder vi inden for to hovedområder:

  • Møbler og inventar
  • Træ-industriel produktion

Møbler og inventar omfatter fremstilling af kontor- og kollegiemøbler i et tidløst, nordisk design og en tilsvarende køkkenserie. Alle produkter er slidstærke og af høj kvalitet, og selve produktionen er indstillet til at opfylde kundens præcise behov. Møblerne fremstilles på vores egne snedkerier og værksteder, og med vores suppleringsgaranti er det muligt at udskifte enkeltdele og at supplere med tilsvarende møbler i fremtiden.

Møbler og inventar leveres fragtfrit i Danmark.

Træ-industriel produktion er fremstilling af vinduer og døre samt lønarbejde for en række private virksomheder. Vi udfører både store produktioner for faste samarbejdspartnere og nicheproduktioner.

Kontakt os på 72554350 eller pr. mail produktion@kriminalforsorgen.dk så hjælper salgskontoret med at finde en samarbejdsmulighed tæt på din virksomhed.