Gå til indhold
Kriminalforsorgen > Louise Adrian afholder sidste koncerter med Fangekoret

Louise Adrian afholder sidste koncerter med Fangekoret

De kommende koncerter med Fangekoret bliver de sidste med korleder Louise Adrian i spidsen.

Louise Adrian er ramt af alvorlig sygdom og spiller efter 30 års virke i kriminalforsorgen de sidste koncerter.

“Louise Adrian er et menneske drevet af troen på andre mennesker og ønsket om at finde det bedste i alle. Det har hun i mere end 30 år gjort inden for og uden for murene, og hun har skabt noget helt unikt i Fangekoret. Hun har via musikken og sit eget personlige engagement givet håb til uendeligt mange mennesker gennem tiden. Og hun har rørt lige så mange mennesker med de koncerter, hun har stået i spidsen for. Louise og Fangekoret afholder i øjeblikket de sidste koncerter. Det er så meget Louises ånd at kæmpe sig igennem på den måde for alle andres skyld. Jeg vil se Louise og Fangekoret både på Folkemødets største scene og senere hos “Himmel & Jord”. Og jeg ved at de koncerter vil røre mig mere end nogensinde før, siger direktør i kriminalforsorgen,” Ina Eliasen.

Man kan holde sig opdateret om Fangekorets virke på deres hjemmeside og Facebook.

Louise glæder sig til at byde velkommen til de sidste koncerter.

Fangekorets program

14. juni klokken 13.00 – 13.10, Hovedscenen, Folkemødet, Bornholm
14. juni klokken 19.30 – 21.00, J41, Himmel & Jord, Folkemødet, Bornholm
15. juni klokken 19.00 – 20.30, Sankt Nicolai Kirke, Rønne, Bornholm

Fangekoret sammen med korleder Louise Adrian