Uddannelsescentret i Møgelkær
Uddannelsescentret i Møgelkær står for uddannelse af fængselsbetjente og værkmestre til fængsler og arresthuse.
Uddannelsescentret i Møgelkær er beliggende i smukke omgivelser i Jylland, syd for Horsens. Skolen ligger ved siden af Møgelkær Fængsel, hvilket giver skolen helt unikke og autentiske rammer for uddannelsen.
På uddannelsescentret i Møgelkær har du mulighed for at uddanne dig som fængselsbetjent. Der er ansat omkring 12 kompetente medarbejdere, som medvirker til, at du får det bedst tænkelige uddannelsesforløb. Uddannelsen på Møgelkær vil ruste de studerende til den mangfoldighed af udfordringer, som fængselsbetjentene møder i det daglige arbejde. Der er særlig fokus på etik, kommunikation, konflikthåndtering samt fysisk træning i undervisningen.
Uddannelsescentret i Møgelkær er sammen med Uddannelsescentret i Birkerød en del af Kriminalforsorgens Center for HR og Uddannelse. Uddannelseschefen er Anders Berthelsen Carlsbæk.
Faciliteter
Uddannelsescentret i Møgelkær har blandt andet flere undervisningslokaler, et læringscenter, en idrætshal og grupperum. Der er indrettet en demoudgave af en fængselsafdeling, hvor eleverne kan træne elementer af fængselsbetjentens opgaver. Til uddannelsescentret er der tilknyttet et kollegie.
Læs mere
Uddannelsescentret i Møgelkær har indtil 2018 fungeret som fængsel. Det giver unikke og autentiske rammer for uddannelsen til fængselsbetjent.
Mere om Uddannelsescentret i Møgelkær