En fængselsdom reddede Janniks liv
Mar 07, 2017
Med et stofmisbrug, ingen permanent bolig og problemer med et voldsomt temperament var Janniks liv på vej i en dårlig retning, da han røg i fængsel. Men dommen endte med at redde hans liv.
Blå blink lyste vejen op. Politiet anholdt 18-årige Jannik uden så meget besvær, for Jannik havde stadig ikke helt forstået, hvad der foregik. Men kort forinden havde han stukket en af sine venner ned.
Den nu 21-årige Jannik bor på en af Kriminalforsorgens udslusningspensioner. Han fik i sin tid seks års ubetinget fængsel for drabsforsøg på sin ven, og den 11. juni 2017 skal han prøveløslades efter cirka tre et halvt år i fængsel. For en måned siden optrådte han på landsdækkende tv, da han var i Go’ morgen Danmark for at optræde med sin single, ”Jeg går min egen vej”, som han har indspillet i samarbejde med Fangekoret. Men mere om det senere.
Den forkerte vej
I en ung alder blev Jannik tvunget til at skifte skole, fordi han blev mobbet. Men de venner, han fik på sin nye skole, levede livet på kanten, og inden længe levede Jannik derude sammen med dem. Jannik begyndte at feste i sin mors lejlighed, og da hun til sidst tog nøglen fra ham, flyttede han hjem til sin far. Men faren var ludoman, og Jannik og hans far skændtes og sloges næsten uafbrudt.
I en alder af bare 14 år valgte Jannik at pakke sine ting. Siden da har han skiftevis boet på gaden og hos sine venner. Allerede et år forinden var Jannik begyndt at bevæge sig på kanten af loven og var samtidig begyndt at drikke og ryge hash. Da han flyttede hjemmefra, var der ingen grænser længere.
”Der var jeg allerede i gang med amfetamin, rohypnol, kokain, ecstasy… Til sidst blev jeg ligeglad og tog, hvad der var. Jeg skulle bare væk fra mit tankemylder,” fortæller han.
Den dag det hele kollapsede
Jannik prøvede flere gange at råbe om hjælp, og en sommerdag i 2013 ramlede det hele for alvor for ham.
”Jeg havde for meget stress i hovedet. Det føltes, som om hele verden faldt ned over mig. Jeg bliver vred og taber hovedet, men bagefter kan jeg ikke engang huske, hvorfor jeg var sur,” fortæller Jannik om den dag, han stak sin ven ned.
Han fortæller, at det var tilfældigt, at det gik udover hans ven, og at det sagtens kunne være endt med at gå ud over en anden. Jannik havde stoffer i blodet, og hans hoved var ved at eksplodere. Han endte med at få vredesblackout. Han ”vågnede” først, da politiet kom, men end ikke dér kunne han overskue, hvad der var sket.
Da han bliver spurgt til, hvad han tænker om det, han har gjort, bliver han stille.
”Det kan jeg ikke lide at svare på,” siger han først, men svarer derefter alligevel: ”Altså… Jeg er rigtig ked af, at det gik udover ham, og at det går skidt for ham. Men samtidig har det reddet mit liv at komme i fængsel.”
Tilbage til livet
Jannik beskriver sig selv som ansvarsløs, ligeglad, depressiv og meget selvdestruktiv, inden han kom i fængsel. Jo mere langt væk på stoffer han var, jo bedre var det, og livet var ikke længere værd at leve for ham.
Da Jannik røg ind bag tremmer, havde han, hvad han selv kalder en ”megapsykose”. Han var paranoid, og han kunne hverken gå i bad eller gøre rent. Heldigvis besluttede to indsatte sig for at hjælpe ham med alting.
”Jeg skulle bogstavelig talt lære at være et menneske igen,” fortæller Jannik.
Det tog et halvt år, før Jannik blev normalt fungerende igen, og på mange måder hjalp fængslet ham med at få en stabil hverdag. Dagene var planlagte, han fik mad og en seng at sove i, og han fik ro i sit hoved igen. Samtidig kom han i behandling for sit misbrug, gik til anger management-kurser og begyndte i skole.
I marts 2016 gik Jannik til en korprøve i det fængsel, han sad i, og på et tidspunkt blev han opfordret til at rappe til en af sangene. Det blev en rap, der i den grad imponerede korlederen Louise Adrian.
”Janniks hjerne kører hele tiden, og det er jo fantastisk, at han kan få sine tanker ud ved at rappe. Han rapper smaddergodt og laver nogle virkelig velreflekterede tekster af fuldstændig usædvanlig kvalitet. Han har et helt særligt talent,” siger Louise Adrian.
Fangekorets muligheder
Louise spurgte Jannik, om han ville arbejde videre med musikken og være med i Fangekoret, der blev etableret i Vridsløselille Statsfængsel og nu er en sammensætning af indsatte fra tre forskellige fængsler. Det sagde han ja til.
På det tidspunkt vidste Jannik allerede godt, at han ville arbejde med musik. Men det var Fangekoret, der gjorde det hele til en realitet.
”Fangekoret har givet mig gode bekendtskaber og mulighed for at holde foredrag, og så har jeg fået lov til at indspille og optræde med min musik,” fortæller han.
Men Fangekoret har ikke kun betydet noget for Jannik. Ifølge Louise Adrian har det givet mange af de deltagende indsatte glæde og godt sammenhold – og ikke mindst et afbræk fra deres hverdag bag tremmer. Sidst men ikke mindst har det givet nogle af de indsatte en lettere overgang til livet udenfor murene.
”For mange af gutterne har Kriminalforsorgens særlige udgangsregler for korsangere givet dem mulighed for at møde folk og få et netværk udenfor fængslet. Det har givet dem en slags bro henover murene og en kontakt til samfundet,” fortæller Louise Adrian.
Musik, musik, musik
Og muligheden for kontakter har i den grad også hjulpet Jannik. Efter udgivelsen af singlen, ”Jeg går min egen vej”, har han fået tilbud fra flere pladeselskaber, og det er tydeligt, at han vil musikken. For musik betyder meget for Jannik. På en magisk måde får han faktisk konsekvent drejet samtalen over på musik, næsten lige meget hvad han bliver spurgt om.
”Musik er mit liv. Jeg kan ikke gå en dag uden musik. Det er det eneste, jeg er god til. Det er det, jeg får positiv anerkendelse for. Jeg tænker i musik, det er sådan, jeg fungerer, og det er dét, der holder mig fra at komme ud i noget lort igen,” siger Jannik.
Før stoppede han sit tankemylder med stoffer. Nu er der slet ikke plads til tankemylder for alle de tekst-idéer, han får. Han er næsten ustoppelig, når han begynder at snakke om musik, og han når også lige at rappe et par tekster og vise tre forskellige rap-battles på Youtube, før han får svaret på, hvad hans single, ”Jeg går min egen vej”, egentlig handler om.
”Jeg har lyttet alt for meget til andre i min søgen efter anerkendelse igennem mit liv. I min udvikling har jeg lært, at jeg skal lytte til mig selv. Den her sang handler om, at jeg skal mærke efter, hvad jeg selv føler, er det rigtige,” fortæller Jannik.
En fremtid som musiklærer
Fangekoret og ikke mindst det at komme i fængsel endte med at redde Jannik. Fængselsdommen har også betydet, at han har fået kontakt til sin familie igen.
”Jeg går i skole, laver musik, holder foredrag og deltager i rap-battles. Jeg snakker med min far igen. Han spiller ikke mere, og han prøver at være en far. Jeg snakker også med min mor og min søster igen. Min mor har endda givet mig en nøgle til sin lejlighed… Det betød meget for mig,” siger han stolt.
”Min fængselsdom har betydet, at jeg har kunnet skubbe mit liv i den retning, som jeg synes, det skal have. Jeg er blevet voksen og har fundet mit mål,” siger han bestemt.
Og hvad er hans mål?
”At blive musiklærer. Når jeg kommer ud, søger jeg ind på musikkonservatoriet. Jeg vil lære fra mig på en fed måde og arbejde på en rytmisk højskole eller efterskole, hvor eleverne virkelig vil musikken. Det er også en realistisk måde at leve af musik på,” siger han.
Til spørgsmålet, om hvorvidt han nogensinde ender bag murene igen, svarer han ærligt:
”Det håber jeg ikke. Jeg kæmper i hvert fald for, at det ikke sker.”