Gå til indhold

Bedre sikkerhed med bodyscannere

Jul 04, 2017

Nyborg og Enner Mark fængsler er begyndt at bruge bodyscannere fra 3. juli. Det gør det endnu sværere at smugle mobiltelefoner og andre ulovlige genstande ind.

Når er person er blevet scannet i bodyscanneren vil en generisk tegning vise, hvor på kroppen, der er gemt ting, som ikke er en naturlig del af kroppen. Når er person er blevet scannet i bodyscanneren vil en generisk tegning vise, hvor på kroppen, der er gemt ting, som ikke er en naturlig del af kroppen.

Nyborg og Enner Mark fængsler er begyndt at bruge bodyscannere fra 3. juli. Det gør det endnu sværere at smugle mobiltelefoner og andre ulovlige genstande ind.

Når man fra mandag den 3. juli skal ind i Enner Mark Fængsel og Nyborg Fængsel, vil man som noget nyt blive undersøgt af en bodyscanner, som vi kender fra lufthavne i hele verden. Det har styrket adgangskontrollerne, så det bliver endnu sværere at smugle våben, mobiltelefoner og andre ulovlige genstande ind i fængslerne.

Bodyscanneren undersøger en person ved hjælp af millimeterbølger. Den viser, om der er metal, keramik, væsker, plastik eller andre ting gemt på personen, som ikke er en naturlig del af kroppen. Resultatet bliver vist på en skærm på en generisk tegning af en menneskekrop. På tegningen er det markeret, hvor på kroppen genstanden er.

”Når vi bruger bodyscanneren kan vi visitere en person uden at skulle røre vedkommende. Hvis vi kan se, at personen har skjulte effekter på sig vil vi bede om at se dem, så vi kan undersøge dem nærmere. Får vi ikke lov til det kan vi nægte adgang til fængslet,” siger sikkerhedschef Lars Rau Brysting.

Scannerne bliver stillet op på alle sikkerhedsklasse 1 og 2-fængsler og -arresthuse, så snart det er muligt. Da det kræver plads at indrette adgangskontrol efter den nye standard, skal der ske en ombygning af de enkelte lokaliteter, så den nye scanner kan være der. De fleste steder vil være klar til at bruge scannerne inden årets udgang.

Ud over Enner Mark og Nyborg fængsler, skal scannere stilles op i Vestre Fængsel, Helsingør Arrest, Køge Arrest, Randers Arrest, Århus Arrest og i det kommende Storstrøms Fængsel.

PRESSEVAGT

presse@krfo.dk
7255 4141
+45 7255 4141

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyheder på mail